Familiegymnastik børn 2-6 års alderen

 
 

OBS prisen er pr. barn – husk at lave en tilmelding pr. barn!

Familiegymnasik er holdet for hele familien. Det kan også være for mor eller far med begge/flere børn. Holdet henvender sig til børn i 2-6 års alderen. Det er vigtigt, at barnet kan gå ved sæsonstart. 

Vi skal på fantasirejser, lege med den store faldskærm og alle de andre skønne ting i en gymnastiksal. Sammen laver vi forskellige legepladser og sansebaner af de store redskaber, men vi skal også lege med små redskaber, som tæpper, bolde, måtter, ærteposer, sjippetove m.m.

Vi skal løbe, hoppe, springe, lege bevægelseslege og bruge vores krop på alle mulige måder – meget af tiden til god musik. Kort sagt vi skal have nogle skønne timer sammen som familie.

Succeskriteriet er smil på læben og sved på panden hos både børn og voksne, så det er vigtigt at alle har tøj på, der er til at bevæge sig i.

Husk gymnastiksko eller bare fødder til børnene og medbring gerne en drikkedunk med vand.

 
 
Instruktør Gitte
 
Se på holdplanen, hvordan der tilmeldes holdet  og andre oplysninger i løbet af sæsonen

IMG_0374

Spilopperne 3-4 år

Spilopperne 3-4 år