Jumping®Fitness, tirsdag, torsdag og lørdag

Holdbeskrivelse Jumping Fitness

Jumping® Fitness er en ret ny motionsform i Danmark, som foregår på en trampolin. Konceptet opstod ud fra ideen om at udvikle et træningsprogram, som både er sjovt og effektivt. På trampolinen laver man forskellige variationer af traditionelle aerobic trin, dynamiske spurter og ”power sports” elementer, som foregår i takt til fantastisk musik. Øvelserne styrker balancen, de styrker kroppens muskler og øger konditionen. Det er nemt at lære, rigtig sjovt at udføre og kan dyrkes af alle aldersgrupper.

Jumping® Fitness er for dig, som elsker at få sved på panden. Træningen på trampolinen styrker både dit humør og din krop. Musikken og træningsformen gør, at du ikke kan lade være med at smile.

Jumping® Fitness er en meget belastningsvenlig sportsgren, hvis du f. eks drøjer med svage ankler og knæ, kan Jumping® Fitness være lige noget for dig. Trampolinen gør belastningen i leddene mindre. Derudover er Jumping Fitness en god motionsform, hvis du vil have strammet dit bækken op, f. eks efter en fødsel.

På mine timer er humøret højt, tonen afslappet selvom vi altid giver den fuld gas og der er plads til alle. Mit mål er, at du har det sjovt og får maksimalt ud af din træning.